Elsk min knækkede glorie

Det er sådan en dag hvor det føles mest som om at jorden drejer den forkerte vej og solen har glemt hvad dens opgave er på jorden. Det er lidt som en drøm - En af dem hvor man kun trækker vejret overfladisk når man vågner med et sæt midt på dagen og har svært ved at adskille drøm og virkelighed. Det føles som at se det sølvarmbånd, som man fik i dåbsgave, glide ned igennem de store huller i kloakristen. De siger at man skal bære dem man elsker med hvor end ens hjerte er, men hvad så når nogen sidder så dybt i en at det gør ondt hver gang man trækker vejret fordi det ikke længere er ens eget vejr man trækker? Det er nat imellem os og du har ikke lagt nøglen der hvor du plejer. Så jeg bliver liggende og finder ud af at jeg har hele Atlanterhavet i mine øjne. Jeg slår mig på fiktive døre og bygger luftkasteller blot for at se dem brase sammen og ramle ned over mig når jeg renser mine øjne. Tomheden ringer på og jeg kommer til at åbne.