Politisk Filosofi: Frihed, Politisk Realisme, Politiske Teorier, Teorier I International Politik, Niccolo Machiavelli, Liberalisme

Kilde: Wikipedia. Sider: 32. Kapitler: Frihed, Politisk realisme, Politiske teorier, Teorier i international politik, Niccolo Machiavelli, Liberalisme, Libertarianisme, John Stuart Mill, Naeringsfrihed, John Locke, Thomas Hobbes, Celines love, Nationbuilding, Idealisme, Den engelske Skole, Discorsi sopra la prima deca di Tito Livio, Konstruktivisme, Afhaengighedsteori, Hegemoni, Neoliberalisme, Magtbalanceordning, John Rawls, Fyrsten, Moderniseringsteori, Sikkerhedsliggorelse, Demokratisk centralisme, Retfaerdighed, Naturtilstand, Agorisme, Kosmopolitisme, Kaderparti, Social kontrakt, Maengden, Kollektiv sikkerhed, Autoritet, Two-level game-teorien, Idealstat, Realpolitik, Andehul, Islamisk stat, Progressivisme, Interdependens. Uddrag: Liberalisme er en politisk ideologi, der ikke er baseret pa nogle doktrin og derfor findes i forskellige udformninger. Centralt for den liberale opfattelse af politik og filosofi er et kritisk syn pa staten, hvis magtbefojelser siges at indskraenke borgernes selvstaendighed. Liberalismen er ikke i sig selv en okonomisk teori, men den individualistiske indgangsvinkel til menneskelige handlinger indgar i en raekke okonomiske teorier: For liberale er markedet ikke er et sted, en ting eller en kollektiv enhed, men derimod en social proces, der er opstaet som folge af samspillet imellem individuelle interesser. Liberalisme er et samlende begreb for en raekke mere konkrete politiske holdninger og filosofier, der alle har det til faelles, at de anser staternes magtbefojelser og den deraf mulige kraenkelse af den individuelle autonomi som en central samfundsproblemstilling. For liberale udgor statens magtanvendelse en reel og konkret trussel mod den enkeltes velfaerd, livsstil, ejendom og udfoldelsesmuligheder, hvorfor denne magt skal begraenses igennem vidtgaende frihedsrettigheder og et frit og uafhaengigt retsvaesen. (Afsnit 2.3, afsnit 3, afsnit 4) Liberalismen er ikke et udtryk for nogen endegyldig doktrin, men en konkret anvendelse af